Parterapi
Al god kommunikation starter med forståelse af dig selv og din partner, så I kan få en fantastisk kærlighedsrelation.
Parterapeut i Herning
Jeg arbejder for mere kærlighed i verden
Min store passion er at hjælpe par til at få mere kontakt med deres følelser, acceptere dem og turde udtrykke dem helt naturligt. At vi sammen bringer mere accept, kærlighed, varme, liv og energi tilbage i jeres forhold.
Mine mange års erfaring som terapeut har vist mig, at ønsker vi at skabe samhørighed med et andet menneske, må vi først have en dyb kontakt til os selv. Derfor er det vigtigt at lære, hvordan vi er skabt, og hvem vi er dybt i vores sande kerne (vores essens).
Jeg brænder for at hjælpe par til at acceptere og forstå deres forskelligheder. Når vi forstår, hvor forskellige vi er, holder vi op med at ville ændre hinanden.
Taler du og din partner samme kærlighedssprog?
Tag testen her, og se hvilket kærlighedssprog I taler.
Din partner er det stærkeste spejl
Hvem har brug for parterapi?
Parterapi er sundt for alle, som er åbne for at få mere godt ind i forholdet!
Uanset alder, livsstil, køn og seksualitet oplever de par, som kommer til mig, at parterapi skaber åbenbaringer, liv, forløsninger og mere glæde i parforholdet.
Det er let at skabe udvikling i parforholdet, når det går godt. Det er en fantastisk måde at forebygge potentielle problemstillinger på. Mange par kommer desværre først til mig, når det er svært, og der er minus på den ”følelsesmæssige konto”, og så er det sværere at få vendt situationen til overskud og forståelse for hinanden. I kan få det godt igen, og sandsynligvis bedre end tidligere, men det kan tage tid at få genskabt balancen i forholdet, når det først er gået galt.
Er I nysgerrige på, hvilket potentiale, der ligger i jeres forhold, og har I lyst til at arbejde med at forbedre jeres parforhold, så er I hjertelig velkommen her hos mig.
Jeg møder par med kærlige løsninger til, hvordan de kan udleve deres ønsker i parforholdet.
Når I lytter og forstår hinanden med gensidig respekt for jeres værdier, meninger og forskelligheder, vil der åbne sig nye, kreative muligheder, som er langt større end dem, I selv ville kunne finde. Jeg kan hjælpe jer med at få kærligheden tilbage i jeres parforhold.
”Din partner er det stærkeste spejl for, hvad du kan opdage om dig selv”
ambitiøs, autentisk og rummelig
Bliv stærkere sammen
Parterapi kan hjælpe jer, hvis I oplever:
- skænderier og konflikter, som er gentagende og meget opslidende
- det er svært at kommunikere og forstå hinanden
- I har mistet lysten til hinanden – både følelsesmæssigt og seksuelt
- I gennemgår en krise som fx dødsfald i familien, sygdom eller utroskab
- den ene eller begge har traumer eller omsorgssvigt med i bagagen
Hvordan foregår parterapi?
I kan komme i min private klinik her i Herning. Jeg har også par, der kommer langt fra og vælger online sessioner. Det virker også, og jeg er stadig i stand til at give jer en nærværende terapi og få jer til at føle jer set.
Ofte er et parterapiforløb den bedste investering i at finde og integrere nye måder at være sammen på. Vi taler sammen, I bliver lyttet til, og I opdager nye sider af hinanden. Jeg støtter jer i at få udtrykt det, som kan være svært. I får fyldt en værktøjskasse med forståelse, ord og modeller til netop jeres behov. Alt sammen for at I kan komme bedre ud på den anden side af forløbet.
”Livskvalitet er at vælge at tage konsekvenserne af sine valg. Vi vælger ikke altid, hvad der rammer os, men vi vælger selv, hvordan vi reagerer på det, der rammer os”
Af Kristina Damgaard, Parterapeut
Hvad sker der i en parterapi?
Der er ikke to forløb, der er ens. Nogle par vælger udelukkende fælles sessioner, andre par har både fælles sessioner og sessioner hver for sig. Det er altid jer, der vælger, hvad I ønsker af parterapien. I kan sige til og fra. Vi berører kun det, som I er enige om at få min støtte til at finde nye muligheder for. Jeg kan både se og høre jeres udfordringer og potentiale. Derfor inviterer jeg jer til de mulige fremskridt, der matcher jeres udfordringer. Valget er altid jeres.
Konflikter og frustrationer mellem par opstår ofte, fordi vi ikke tidligt i livet har lært at tale om vores følelser, behov og længsler. Det er oftest i kommunikationen mellem parterne, at det går galt. Parterapi forsøger at skabe en rolig, personlig og omsorgsfuld dialog mellem jer – en dialog, jeg som terapeut støtter. I parterapi er det min opgave som terapeut at skabe et trygt rum for jer begge, så I føler jer ligeværdige til at udtrykke jer åbent og mere konstruktivt overfor hinanden.
Terapien hjælper til indsigt og forståelse af jer selv og hinanden, som kan være med til at ændre uhensigtsmæssige mønstre. Parterapien vil klargøre, hvilke forventninger I har til hinanden, og hvad I hver især finder betydningsfuldt i jeres parforhold. Samtidig får I hver især mulighed for at se på, hvordan I varetager jeres del af ansvaret for jeres parforhold.
Læs mere om, hvordan I bekæmper det negative samspil:
Vigtigt at sætte fokus på kærligheden
Som parterapeut guider jeg jer i at få belyst jeres kærlige vej.
Jeg har en helt særlig evne til at spotte, hvor jeres udfordringer er. I vil opdage, hvad det er, der er negativt for jer. I forstår, hvorfor I oplever det sådan, og hvordan I kan ændre på det. I vil få mere glæde og god energi ind i jeres liv. Det kan I, uanset hvad I står i.
Jeg støtter jer i at sætte ord, følelser og oplevelser på, hvordan I har det. Herfra kan I i jeres eget tempo begynde at forandre jeres oplevelser på en måde, som gavner jer.
I kan også vælge at modtage parterapi online via Skype, Messenger mm.
Priser og tidsbestilling
En session min. 2 timer. Pris kr. 1.600,-
I kan også vælge at modtage parterapi online via Skype, Messenger mm.
Hvis I er bosat i udlandet, langt fra Herning, eller hvis I føler jer mest tryg ved at modtage terapien hjemme, er jeg stadig i stand til at give jer en nærværende terapi og få jer til at føle jer set.
Har I spørgsmål eller ønsker I at booke en tid hos mig i Herning, er I hjertelig velkomne til at kontakte mig på telefon 27 14 06 96 eller mail: kristina@kristinadamgaard.dk
Kærligst
Kristina Damgaard
Psykoterapeut, StressCoach, Supervisor og Underviser
Bekæmp det negative samspil
Ofte ligger der gamle svigt, der fylder imellem parterne. Det er hårdt og svært at have konflikter, afstand og kulde i et parforhold. Det gør os usikre og kede af det.
Det kan være hårdt at forsøge at være stærk udadtil, når man føler sig afvist eller svigtet indeni. Det kan blive til en hverdag, hvor konflikterne aldrig rigtig bliver løst tilfredsstillende, fordi ingen af parterne føler sig forstået i deres smerte.
Den sårede part trækker sig for eksempel og viser i stedet, at han/hun vil klare sig selv. Samtidig kan den anden part opleve, at det er vanskeligt at være i tæt nærhed med den anden i den svære tid, og føler sig forkert og afvist.
Sorgen og savnet bliver ofte til en vredesfølelse eller en bitterhed. Den part, som mødes med vreden og bitterheden, kan ofte føle sig uretfærdigt behandlet. Savnet og sorgen kommer slet ikke til udtryk, og savnet er derfor svært at imødekomme. Mødet med vreden danner i stedet forsvar, tilbagetrækning eller modangreb. To sårede og skuffede parter kan meget let komme til at sidde fast i et negativt samspil. Meget ofte ophører sexlivet også, som ellers er så væsentligt til at forbinde og bekræfte jer i meningen med at være der for hinanden.
Her lærer I at skabe accept og forståelse omkring de følelser, der ligger bag, og hvordan det negative mønster, I har fået skabt jer, kan erstattes af nye veje – så I kan få et lettere, gladere og mere kærlighedsfuldt liv.
I terapien støtter jeg jer til at lære jer selv og hinanden bedre at kende og dermed forstå det negative samspil og de voldsomme følelser, der ligger til grund for jeres konflikter.
Parterapien skaber en fælles forståelse af savn og længsler i jeres forhold. Når I føler jer forstået af hinanden, og når I mødes i hinandens sårbarhed, så forsvinder angst, uro og spænding af sig selv. I kan begynde at give hinanden det, I hver især har brug for – ømhed, kærlighed og tillid.
At være tæt på en, der er så vigtig for os, som vores partner er, indebærer konflikter i hverdagen. Men når den grundlæggende tillid er genskabt, vil konflikter være hurtigere overstået og opleves mindre farlige for os.
Få hjælp til at finde jeres vej ind i jeres nærende og værdifulde relation sammen.
Hvad siger mine klienter?
Klientudtalelser
Michael, 56 år
“Jeg har brugt Kristina Damgaard som terapeut. Kristina har en fantastisk forståelse og viden om terapi og de ubeviste traumer, som ligger under overfladen. Kristinas medfølende væsen er virkeligt et “treat”. Under min terapi fik jeg forbindelse til en meget ung udgave af mig selv, som havde brug støtte, kærlighed og omsorg.
Terapi hos Kristina var for mig noget ekstraordinært, som jeg ikke vil være foruden. Har du behov for terapi, så anbefaler jeg Kristina, for hendes evner, forståelse, professionalisme og hendes vindende væsen.”
Bent, 54 år
“Kristina skaber udvikling og et bedre liv. Det gør hun, fordi hun hjælper med at få ryddet op i fortidens traumer. Hun får konfronteret de mindre hensigtsmæssige mønstre, som er med til at give problemer i dagligdagen, og så får hun fastholdt ens udvikling, Og det gør hun med en fantastisk indlevelse, empati og engagement.”
Mette, 55 år
“Jeg har under min uddannelse til psykoterapeut modtaget masser af forløsende psykoterapi hos Kristina. Hun har med sin kærlige og omsorgsfulde tilgang, hjulpet mig med at få åbnet op til alt det svære og herefter få helet op og ryddet op i min barndomsbagage. Kristina har også bidraget med opløftende terapi i flere forskellige hverdagstemaer, og uanset om det har været telefonisk, over zoom eller fysiske sessioner, har jeg altid fået virkelig brugbare indsigter og megen læring med mig. Jeg føler mig tryg i Kristinas hænder og jeg elsker hendes umiddelbare ærlighed, positive livssyn og hjertelige væsen. Kristinas kærlige støtte på min personlige udviklingsrejse som menneske samt hendes evige tro på mig og mine kompetencer som psykoterapeut har på alle måder været den største gave for mig.”
