Supervision
I et supervisionsforløb støtter jeg jer som fagpersoner i at reflektere over jeres holdninger og arbejdsgange. Målet er at skabe konkrete ændringer og forbedringer, så I efterfølgende føler jer bedre rustet i jeres daglige arbejde.
Lær mig at kende
Supervision er for mig udvikling
Jeg er uddannet Supervisor på Life Academy i 2012, og jeg har i mit job som underviser superviseret mere end 500 studerende på uddannelserne til Coach & Terapeut, Psykoterapeut og Stresscoach.
I dag superviserer jeg de studerende på mine egne uddannelser til Spirituel Terapeut & Coach og Stresscoach, og jeg superviserer medarbejdere og ledere på opholdssteder.
Jeg modtager selv regelmæssigt supervision og oplever, hvordan supervision er med til at sikre, at jeg handler med afsæt i mine faglige værdier. Supervision holder mig skarp både fagligt og personligt og holder mig i konstant udvikling.
Supervisor
Hvem tilbyder jeg supervision til?
Jeg tilbyder supervision til medarbejdere og ledere på bosteder og i kommuner, herunder sagsbehandlere og sundhedspersonale. Mit speciale er medarbejdere og ledere, der beskæftiger sig med at hjælpe og støtte andre.
Står I på tærsklen til forandringer i teamet eller organisationen? Har du eller dine medarbejdere behov for at styrke trivslen eller opgaveløsningen? Har I haft en eller flere komplekse sager, der trænger til at blive vendt i et styret forløb?
Så kan et supervisionsforløb være med til at hjælpe jer godt igennem processen.
Jeg tilbyder både gruppesupervision og en til en supervision.
Supervisionen tilpasses og tilrettelægges efter jeres behov.
Hvad kan I bruge supervision til?
Supervision kan
- Styrke den enkelte fagligt og personligt
- Udvikle gruppens færdigheder i at give og modtage konstruktiv feedback
- Højne trivslen og bidrage til det gode samspil i relationer, teams og organisationer
- Være en hjælp i forandringsprocesser
ambitiøs, autentisk og rummelig
Supervision
Hvad er formålet med supervision?
Supervision handler aldrig om kritik. Det handler om at gavne – både dem man samarbejder med og ens egen arbejdstrivsel.
Hvordan er det at være i supervision?
I supervisionen møder vi hinanden i en anerkendende atmosfære. Vi møder hinandens faglighed med ydmyghed og nysgerrighed – og gerne med en god portion humor.
Sådan arbejder jeg med supervision
Før jeg går i gang med en supervisionsopgave, afstemmer jeg mål, indhold og forventninger. En vigtig del af dette er, at der bliver indgået en kontrakt mellem supervisor og den/de, der skal superviseres. Når rammerne er på plads, er det dig/gruppen, der bestemmer, hvad du/I gerne vil have, vi kigger på sammen.
Det er helt op til den enkelte arbejdsplads og den enkelte leder, og der kan være fordele og ulemper ved, at lederen deltager i supervisionen af medarbejdere, alt efter formålet. I de fleste tilfælde vil medarbejderne foretrække supervision uden deres leder. Det er vigtigt, at lederen selv er opmærksom på, hvordan han/hun påvirker supervisionsrummet med sin deltagelse. Alt dette afstemmes forud for supervisionsforløbet.
“Supervision giver dig mulighed for at få nye vinkler på dine udfordringer, så du ikke mentalt tager faglige problemstillinger med hjem”
Af Kristina Damgaard, Psykoterapeut
Her er nogle eksempler på supervisionstyper:
Gruppesupervision
Her har kollegerne i gruppen mere eller mindre samme faglige baggrund, som de i fællesskab kan trække på. Der kan tages emner op, som alle kan relatere til og lære noget af. De har kendskab til hinandens styrker og svagheder på det personlige og faglige plan, og derfor ligger rigtig mange gode ressourcer skjult i sådanne supervisionsgrupper.
Det er min opgave som supervisor at hjælpe jer med at finde dem frem, og samtidig er det en rigtig god styrke for jer at få den indsigt i, hvor meget ”guld” I indeholder tilsammen, og hvor meget I kan bruge hinanden.
Indirekte supervision med reflekterende teams
I denne form for supervision reflekterer gruppen/teamet over, hvad de har set og hørt i supervisionen. Det foregår med respekt, empati og uden at dømme.
Efter supervisionen trækker supervisand og supervisor sig lidt tilbage, og det reflekterende team trækker sig ind mod midten og reflekterer over forløbet, mens supervisand og supervisor lytter. Teamet færdiggør deres refleksioner og trækker sig tilbage igen. Supervisand og supervisor taler så om det, de har hørt teamet tale om.
Supervisionsmetode
Min faglige tilgang til supervision er overvejende kognitiv, systemisk og integrativ, dvs. jeg tilpasser supervisionen til dine/jeres behov. Vi arbejder kognitivt, dvs. vi arbejder med jeres tanker for at ændre de følelsesmæssige oplevelser og i sidste ende jeres adfærd. Samtidig har vi fokus på systemet i og omkring dig/jer. Bevidstheden om disse forhold skaber grobund for forståelse og accept og bliver en øjenåbner for dig/jer.
Tidsbestilling
Sådan kommer I i gang med et supervisionsforløb
I kan også vælge at modtage supervision online via Skype, Messenger mm.
I er hjertelig velkommen til at kontakte mig for priser og yderligere spørgsmål på telefon 27 14 06 96 eller mail: kristina@kristinadamgaard.dk
Kærligst
Kristina Damgaard
Psykoterapeut, StressCoach, Supervisor og Underviser
